Main menu:
Nyheder
KEGLETURNERINGEN
WIIBROE CUP
Afholdes i
FrederiksborgCentret,
fredag d. 19. - og lørdag d. 20. marts 2010
samt ungdomsturnering søndag d. 21. marts
Hent invitation og tilmelding. Klik her ...
HGI´s bordtennisafdeling har hermed fornøjelsen, for 20. gang, at invitere til den traditionsrige kegleturnering, som afholdes i Danmarks bedste bordtennislokaler på 1.sal i FrederiksborgCentret.
Siden 1991 har vi hver vinter afviklet Wiibroe Cup Kegleturnering og Wiibroe har også i år lovet at være sponsor, så hvad det angår, vil alt være ved det gamle.
Arrangementet vil blive tilrettelagt så der kan deltage 72 hold, og hvis man vil have indflydelse på spilletidspunktet, skal man tilmelde sig hurtigt.
Reglerne er ganske enkle. Hvert hold består af 3 spillere. I hver match har den enkelte spiller 6 kast, og de 3 spilleres opnåede point indgår i holdets samlede score. De deltagende hold inddeles i puljer med op til 6 hold, hvor alle møder alle. Det hold, der opnår flest point, er vinder af puljen, og går videre til de afsluttende kampe. Endvidere går min. de 2 bedste taberhold med flest point videre. Alle slutkampe afvikles lørdag eftermiddag d. 20. marts.
Alle tidligere deltagende hold har fået tilsendt en invitation, men hvis i kender nogen, som gerne vil være med, kan tilmelding ske på nedennævnte adresse.
Der vil blive spillet puljekampe fredag fra kl. 15.00 og lørdag fra kl. 9.30.
Tilmelding skal ske skriftligt til Bent Tusse Schultz, Smedievej 3, 3400 Hillerød, tlf: 48 26 57 72 eller på mail geaogtusse@mail.dk – Senest mandag d. 8. marts 2010.
Pris pr. hold er kr. 540,- I dette beløb er indeholdt ”ta´ selv bord” til de deltagende spillere. Hvis holdene har heppekor eller fans med, kan de købe spisebilletter for kr. 80,- pr. person.
Puljeskemaer med spilletidspunkt vil være de deltagende hold i hænde senest med posten mandag den 15. marts.
Ved tilmelding vil vi gerne have oplyst, hvornår men ikke kan spille, og hvis der er specielle ønsker, om hvem man gerne vil spille imod o.lign. Vi vil så ved tilrettelæggelsen prøve at tage højde for dette.
Der vil være præmier til alle puljevindere, og i finalerne vil der være præmier til de 4 bedst placerede hold, samt en vandrepokal til det vindende hold.
NYHED
Søndag den 21. marts vil vi som noget nyt forsøge, at starte en ungdomsturnering op efter samme regler som i den traditionelle turnering med 3 spillere pr. hold. Turneringen vil blive afviklet i 2 rækker, h.h.v. for spillere under 10 år (født efter 01.03.2000) og en række for spillere under 15 år (født efter 01.03.1995)
Pris pr. hold vil være kr. 200,- og alle er velkomne til at deltage. Der vil være præmier til finalisterne.
Sub-Menu: