Main menu:
Nyheder
Peter Svenningsen, nr 3 fra venstre
(arkiv foto)
Roskilde Cup den 27.2-28.2 2010
I denne weekend var 15 spillere fra Hillerød til Roskilde Cup 2010. Tak til Ola og Jesper der begge var tilstede og bakkede spillerne godt op.
Bedste resultat stod Lasse Aagaard for, idet han blev nr. 2 i Puslinge Drenge Elite og tabte finalen med cifrene 1-3. Rigtig flot af Lasse og stort tillykke med den fine placering.
I samme række klarede Peter Svenningsen sig også rigtig godt. Peter slog i sin første puljekamp en topseedet spiller og nåede kvartfinalen, hvor han dog måtte se sig slået i fem sæt af Andreas fra Brønshøj.
Storebror Martin kom ligeledes i kvartfinalen i drenge B - så det var en god weekend for familien Svenningsen.
I drenge C klarede Simon Ørum Grum-Sørensen og Ragnar Koch sig begge godt med meget flot spil og begge to var i kvartfinalen.
Roskilde fik afholdt et godt stævne og "Hillerødderne" fik spillet mange gode kampe og blev nogle erfaringer rigere.
Sub-Menu: