Main menu:
Nyheder
Trænerevaluering efter top 12 2010 i Århus
Netop kommet hjem efter et på mange måder veloverstået top 12, er det med et omend endnu bedre billede på vores bedste spilleres styrker og svagheder. Det er i disse kampe at spillerne blive presset til det yderste, og det er lige netop dér, at man gør det man er mest tryk ved. Derfor er det så vigtigt at man tillægger sig gode vaner i den daglige træning. Hvis man fx. aldrig looper på halvlang til træning, så gør man det jo heller ikke ved 9-9 i afgørende sæt når ens modstander server for langt. Eller hvis man sjusker på de ”nemme” høje ballonbolde i træningen, jamen så vinder dem heller ikke i kamp. Netop disse ”nemme” bolde blev der i weekenden stadig brændt alt, alt for mange af. Jakob kommer for rent på bolden, Frederik får sjældent rykket benene og Peter ligger alt for langt inde med armen. Alle tre spillerne har hørt det frygtelig mange gange, og Ola og jeg kan jo bare håbe på, at de snart tager det til sig.
Ud over dette lille irritationsmoment var det en ganske fornuftig turnering. Attituden var det mest positive. Alle spillerne er hurtige til at bemærke når andre spillere hænger med hovedet, ikke kæmper eller på anden måde har dårlig attitude, men sådan ser de desværre selv ud alt for ofte. Denne turnering var dog en undtagelse. Asbjørn og Frederik har vi specielt brugt tid på mht dette, og med meget få udsving leverede de en flot turnering. Det er utrolig vigtigt, at uanset hvem man møder, så kæmper man alt hvad man kan. Asbjørn havde en hel del enkle kampe, men forskellen på ”god” og ”dårlig” er så marginel, at går Asbjørn 10% ned i niveau og en fx Kasper Petersen går 10% op, jamen så taber Asbjørn. Det samme gælder for de 3 andre drenge. Peter havde i næsten alle kampe alt at vinde, og der gælder det om at være på konstant 100% så man er klar til at gribe chancen, hvis modstanderen af den ene eller anden årsag kun er på 80-90%. Peter gjorde på det punkt en fin turnering og spillede flere fornuftige kampe.
Alle er spillerne forskellige. Reuther kører sin egen evig-positiv stil, men også Cecilie har god udstrålig og tør vise at hun vil vinde. Asbjørn, Peter og Frederik kommer nok aldrig til at være så højlydte, men en knyttet næve, løben efter bolden og generel positiv udstråling er en vigtig del af spillet. VIS UDADTIL HVORDAN DU VIL HA DET INDENI!
Derudover var forsvarsspillet og serven blevet bedre. Forsvar er ikke det vi træner allermest i klubben, men hos alle 5 spillere var det blevet bedre. Serven har vi derimod fokuseret en hel del på og uanset om man har en godt snit på serven eller ej, så skal placering og hastigheden være på plads – og det kan alle lære!
Til sidst vil jeg glæde mig over, at den kontinuerlige fysiske træning giver pote. Ikke en gang var der brok om at spillerne var trætte, tunge ben e.l. Og bl.a. Frederik viste overskud i de 2 sidste kampe som han vandt ganske enkelt.
De kedelig facts kan ses på nettet, men det blev til 2 podieplaceringer til Asbjørn og Reuther, men selv Ryborg var på skamlen et par minutter. Det var desværre en fejl da han ganske korrekt var dårligere indbyrdes imod Nicki Marx fra Vestegnen.
Nu er det træning de næste mange uger igen, og forhåbentlig er alle indstillet på at arbejde på de mangler som de har. Frederik og Peter skal blive langt hurtigere, Cecilie og Reuther skal arbejde meget med skruen i spillet og Asbjørn skal arbejde med det mentale. God træning! //Stuff!
Sub-Menu: