Klubnyheder

3 dages Bordtennis Skole afholdt med succes

5. august 2020, 19.05

Hillerød GI Bordtennis har haft flere bordtennisaktiviteter for unge i løbet af sommeren, hvilket glæder HGI Hillerød Bordtennisklubs formand Thomas Hjermind Jensen.


Sommerens sidste aktivitet for nybegynderne afsluttedes i eftermiddag, hvilket gav Thomas lejlighed til at opsummere sommerens aktiviteter efter uddeling af trøjer til deltagerne, læs med under billedet.....


I løbet af sommeren har der været 3 dages åbent hus, enkelte bordtennis skole dage, og i denne uge 3 dages sammenhængende Bordtennisskole som hurtigt blev fuldt besat, med sin max kapacitet på 24 unge nybegyndere.

Trænerne Ola Lindberg, Sophie Walløe, William Beck og Felipe Matarese var trænerne på ugens lejr.

De 3 dage, var en fin kombination af bordtennis undervisning, bordtennis lege og socialt samvær inde og ude.

Der blev spillet ballonbolde, dystet imod Robotten Robert, undervist i bordtennis teknik, hygget, og spillerne fik lært de små fif der giver de unge den ekstra fordel når bordtennis boldende kommer i spil ved skolestarten på skolernes SFO'er.


Mange af de deltagende børn har allerede tilkendegivet at de gerne vil møde op til klubbens første begynder træninger der starter op på mandag den 10. august.


Nybegynder træning er Mandage kl. 16.30 og Onsdage kl. 16.00, hvor 2-3 trænere står klar til at tage imod nye medlemmer - vel mødt, vi glæder os til at se en masse nye spillere allerede fra på mandag!


En stor tak til William Beck og Thomas for billeder til dette indlæg.

Læs mere om hvordan du uanset din alder bliver medlem i HGI Hillerød Bordtennisklub HER.


AF: Thomas Hjermind Jensen / Louis de Voss.

Klubnyheder