Klubnyheder

SPÆNDENDE STÆVNESÆSON VENTER

30. juli 2022, 20.19

Klubbens opslagstavle, og ikke mindst hjemmesidens stævneside, er godt fyldt op med sæsonens første stævner, så gør endelig battet klar og begynd at tilmelde dig.

Bordtennissæsonen nærmer sig sin opstart rundt omkring i hallerne, og vi kan næsten ikke vente til Hillerød GI Bordtennisklubs spillere igen kan mødes socialt og i kamp, med andre klubbers spillere.

På klubbens opslagstavle finder du aktuelle stævneinvitationer for såvel ungdom som seniorer, bredde og elite.

Du kan også allerede smugkigge på de mange invitationer, og ikke mindst stævnedatoer, på vores STÆVNESIDE.

Benyt endelig chancen for at få datoerne plottet ind i kalenderen og at se om der allerede nu, er stævner der skal tilmeldes til.

20. august er der f.eks. SENIOR MixMATCH i Helsingør, et Holdstævne med efterfølgende fest for 18+, og har du endnu ikke fået tilmeldt dig, er tilmeldingsfristen på mandag den 1. august.
Det forlyder at der er overskud af damespillere i år så er du herrespiller og frisk på at deltage, så kontakt Betina (se invitation)

I løbet af sæsonen vil der som altid blive inviteret til hyggelige og sociale klubture som vi håber at alle Hillerød GI Bordtennisklubspillere vil deltage i. Heriblandt vil vi som altid arrangere en tur til SISU Aarhus i oktober, en traditionsrig tur der altid er et hit.

AF: Louis de Voss.

Klubnyheder