Hillerød GI Bordtennis
Klubben
Organisation
Klubbens historie
SERIEHOLD, senior
VETERAN
BEGYNDER-& UNGDOMSSTÆVNER
UNGDOM
60 +
FAMILIE
HANDICAPIDRÆT
Pointstævner

Bordtennis Danmarks Pointstævnekoncept bliver igen i sæson 2023-24 afholdt som henholdsvis Begynder- og Ungdomsstævner.
Bordtennis Danmark (BTDK) inviterer nu alle nybegyndere og let øvede ungdomsspillere til at deltage i det todelte koncept, som vil være de to step inden nye spillere bliver klar til at deltage i holdturnering og de større og mere etablerede stævner.
Konceptet består af en opdeling i BEGYNDERSTÆVNER og UNGDOMSSTÆVNER som beskrives herunder så du sammen med din træner kan vurdere hvor du passer ind.
Nederst på siden her kan du se hvordan du tilmelder dig.
Man er ikke låst til ét stævnetilbud for hele sæsonen, men kan f.eks. godt flytte til Ungdomsstævner, hvis det giver mening hen over sæsonen.
BEGYNDERSTÆVNER
Begynderstævnerne tilbydes klubbens yngste og nyeste medlemmer.
Din træner vurderer om det vil være smartest for dig at starte her, eller om du allerede er rutineret nok til at deltage i Ungdomsstævnerne (se nedenfor).
Klubber du vil møde i region Nordsjælland:
Allerød BTK, Espergærde TTC, Helsingør BTK, Hillerød GI, Slangerup BTK, Jægerspris IK, Furesø BTK, Virum-Sorgenfri BTK, Team Egedal, Smørum, Gribskov BTK, og Frederiksværk BTK.
Nedenfor ses de, af BTDK, tildelte spillerunder. Regionen har selv mulighed for at aftale indbyrdes ændringer. Derfor tages der forbehold for ændringer i programmet.
BEGYNDERSTÆVNER 2023-24
Runde 1: 28/10-2023
Hillerød spillere henvises her i stedet til Ungdomsstævnet på hjemmebane 21/10-23 (se tilmeldingslink nedenfor)
Runde 2: 10/12-2023
Runde 3: 10/2-2024
Runde 4: 20/4-2024
Der uddeles en deltagermedalje ved hver begynderstævnerunde. Medaljerne har en ny farve bånd på, så rundens medalje adskiller sig fra de andre runders.
BTDK’s BEGYNDERSTÆVNE-koncept:
“Stævnerne henvender sig primært til helt nye spillere i klubberne op til 12-års alderen.
Ofte vil disse stævner være den første bordtennisoplevelse, som spillerne har, uden for klubregi. Derfor skal flest muligt tage hjem fra stævnet med en god oplevelse i bagagen, og forhåbentlig bringe både motivation og inspiration til den daglige træning i klubberne.
Det er samtidigt det første step på vejen frem mod, at man som ny spiller skal kunne deltage i både Ungdomsstævner, Holdturnering og Klubstævner, når man føler sig klar.
Konceptet vil være med kampe bedst af to sæt”.
Begynderstævnerne vil IKKE indgå i ratingsystemet på Bordtennisportalen, men er ren kamptræning og hygge.
Som Hillerød GI Bordtennisklub medlem er det GRATIS for dig at deltage i Begynderstævnerne så snart dit kontingent er indbetalt.
LÆS MERE OM BEGYNDERSTÆVNER HOS BTDK (Hillerød er i Region Nordsjælland)
TILMELDING TIL BEGYNDERSTÆVNER - LÆS MERE NEDERST PÅ DENNE SIDE.....
UNGDOMSSTÆVNER
BTDK’s koncept og målgruppe for UNGDOMSSTÆVNER:
“Ungdomsstævnerne henvender sig primært til ungdomsspillere, som er parate til at deltage i rigtige bordtennisstævner med kampe bedst á 5 sæt.
Stævnerne er spillernes første møde med et rigtigt bordtennisstævne, hvorfor det primære fokus vil være på at lære at være til stævne. Hvordan man opfører sig, fairplay, god sportsånd osv.
Alle stævnerne vil være uafhængige af hinanden. Man vil på dagen danne puljer á 5-7 spillere på baggrund af spillernes rating/niveau. Ved mange spillere, kan det også være en mulighed at opdele både efter alder og niveau.
Klubber du som Hillerød GI Bortennisklub spiller vil møde i vores Kreds 1:
Allerød BTK, Espergærde TTC, Helsingør BTK, Hillerød GI, Slangerup BTK, og Jægerspris IK.
Nedenfor ses de, af BTDK, tildelte spillerunder. Kredsen har selv mulighed for at aftale indbyrdes ændringer. Derfor tages der forbehold for ændringer i programmet.
UNGDOMSSTÆVNER 2023-24
Runde 1: 30/9-2023 AFLYST mgl arrangørklub!
Runde 2: 21/10-2023 kl. 10 (mødetid 9.30) – HGI Bordtennis, Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
TILMELDINGSLINK via Holdsportevent
Runde 3: 25/11-2023 kl. 10 (mødetid 9.30) – HGI Bordtennis, Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
TILMELDINGSLINK via Holdsportevent
Runde 4: 27/1-2024 kl. 10 (mødetid 9.30) – Allerød BTK, Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
Runde 5: 24/2-2024 kl. 10 (mødetid 9.30) – Allerød BTK, Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
Runde 6: 6/4-2024 – Arrangørklub følger (Espergærde, Slangerup eller Jægerspris)
Bordtennis Danmark uddeler guld-, sølv- og bronzemedalje til podiet i hver pulje ved hvert ungdomsstævne.
Ungdomsstævnerne VIL INDGÅ i ratingsystemet på Bordtennisportalen, og du vil derfor skulle have indløst en gratis spiller-licens hos Lone Simonsen inden du deltager.
Du vil som deltager også selv skulle have oprettet en Bruger på Bordtennisportalen.
Som Hillerød GI Bordtennisklub medlem er det GRATIS for dig at deltage i Ungdomsstævnerne, og at få en spillerlicens, så snart dit kontingent er indbetalt.
TILMELDING OG GENEREL INFO OM BÅDE BEGYNDER- OG UNGDOMSSTÆVNER
1. Bed din træner om at vurdere om det vil være smartest for dig at starte i Begynderstævnerne, eller om du allerede er rutineret nok til at deltage i Ungdomsstævnerne (starter du i Begynderstævnerne vil du altid kunne skifte til Ungdomsstævnerne efterhånden som kamprutinerne er helt på plads).
2. Find det ønskede stævneevent i klubkalenderen på hjemmesiden/Holdsport, eller via tilmeldingslink I rundeoversigterne ovenfor
3. Tilmeld dig eventen (afmeld også meget gerne hvis du ikke kan deltage, tak)
PÅ STÆVNEDAGEN
1. Du møder op i den i kalendereventen nævnte hal senest 30 min inden stævnestart, og melder din ankomst til den lokale stævneledelse.
2. Du hygger dig, og får spillet en masse bordtennis.
3. Har du/I mulighed for at snuppe et billede eller to under eventen lægges de op i det til stævnet knyttede Facebook (FB) opslag. Det vil være en kæmpe hjælp til vi efter eventen skriver en lille klubnyhed på hjemmesiden. På forhånd tak.
4. Når du er færdig med dit eget spil er vi sikre på, at dine klubkammerater bliver glade for, hvis du lige bliver og støtter dem igennem deres sidste kampe.
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål kan disse rettes til din træner eller undertegnede.
PROGRAM
Evt. ændringer til programmet vil blive annonceret på HGI’s Holdsport-hjemmeside, via Holdsport Pointstævneholdet, samt på HGI Hillerød Bordtennisklubs Facebookside (like meget gerne FB-siden hvor der altid er aktuelle nyheder fra klubben).
Herudover har vi Ungdommens egen Facebookgruppe 'Hillerød Bordtennis Ungdom' som du også bedes anmode om medlemskab af, da Pointstævneinfo også offentliggøres her.
VIGTIGT
Sørg for altid at møde en halv time før starttidspunktet, og meld jer til hos stævneledelsen med det samme.
Sportstøj og indendørs sko er påkrævet, og der må ikke spilles i hvide T-shirts eller lange bukser, og helst heller ikke i hvide shorts.
Vi opfordrer alle spillere til at møde op i vores klubtrøje, alternativt en rød t-shirt for overblikkets og klubåndens skyld.
Køb klubtrøjen - info findes HER
Vi opfordrer forældre/søskende til at deltage på lige fod med spillerne i de afsluttende bordtennisaktiviteter.
SAMKØRSEL
Forældrene opfordres til at ringe sammen inden runderne, og gerne koordinere kørslen.
Du finder en liste over tilmeldte Hillerød GI Bordtennisklub spillere nederst på denne side.
VIGTIGT VEDR. FOTOS - OPDATÉR DIN HOLDSPORTPROFIL
Hvis du ønsker at komme med i vores efterfølgende skriv fra Pointstævnet på hjemmesiden bedes du sikre, at du har krydset af i "Klubben må bruge billeder af mig i sin markedsføring" på din profil på Holdsport.
Fik du det ikke gjort ved oprettelsen af profilen kan du gå ind på holdsport under din (spillerens) profil, vælge "Ændre dine personlige oplysninger, og herunder skrive JA i "Klubben må bruge billeder af mig i sin markedsføring".
På forhånd tak, vi glæder os til at bruge jeres fine billeder.
RIGTIG GOD FORNØJELSE TIL ALLE DELTAGERE I BEGYNDER- OG UNGDOMSTÆVNERNE I SÆSONEN 2023-24.
SE I BTDK’S ‘KONKURRENCETRAPPE’ HVORDAN DU KAN GÅ FRA AT VÆRE NYBEGYNDER- TIL MERE RUTINERET STÆVNEDELTAGER
BEGYNDERSTÆVNER TILMELDTE SPILLERE 2023-24
UNGDOMSSTÆVNER TILMELDTE SPILLERE 2023-24
AF: Louis de Voss 9/2023
VIL DU SPILLE I HILLERØD GI BORDTENNIS
Vi elsker bordtennis sporten, og vi elsker når vi kan få flere til at være med.
Hvad enten du er nybegynder, en gammel rotte,
eller måske et stort bordtennis talent,
så glæder vi os til at se dig i bordtennishallen i Royal Stage.
Læs meget gerne vores velkomst folder for 2023/2024 her: [link]
PRØVETRÆNING
Ønsker du en prøvetræning i klubben, så klik her
Ønsker du at meldes ind i klubben, så klik her
Du bruger holdsport når du skal:
Når du skal se klubbens kampplaner eller ratinglisten.
eller tilmelde dig til et dansk bordtennisstævne.
Se i øvrigt vores side om mange relevante stævner her.
Er du nyt medlem så skal du have licens (fås ved kontakt til medlemskasseren i klubben)
og oprette dig på BordtennisPortalen jfm. denne vejledning
Her samles alle informationer om bordtennis i Danmark.
Hvis du vide hvilken række du skal spille i ved et stævne, så find det her.
ROYAL STAGE FRIVILLIG FORENING
Bidrag med din tid til nemme opgaver i Royal Stage, og få både hygge, oplevelser og penge med hjem til klubkassen.
Vi får ca 120 kr/time, som udbetales årligt og ved fælles hjælp håber vi at tjener over 15000 kr i 2023 (og endnu mere hvis DU også hjælper til).
Facebook : facebook.com/RoyalStageFrivillig
SmartPlan : royalstagefrivillig.smartplanapp.io
SmartPlan App: smartplan.dk/mobileApp
NB! For at forbedrede dig til opgaverne som frivillig i Royal Stage så holdes der en gang om måneden kursus du skal deltage i inden din første vagt.
© Hillerød GI Bordtennis
Royal Stage · Milnersvej 39 · 3400 Hillerød