Klubnyheder

Ayad Khalib til tops i Hvidovre stævnet

4. maj 2022, 15.33



Hillerød GI Bordtennis’ altid aktive Ayad Khalib var i topform og smadrede al modstand på sin vej mod sejr i Hvidovres DMA Cup. Også hos ungdommen var der podieplaceringer.  
 
Det var dejligt at se at flere af vore spillere er helt kampklare op til bl.a. vores egen Pinse Cup om en lille måneds tid, hvor vi glæder os til at se samtlige af klubbens spillere i kamp.  
Læs mere om tilmelding til Hillerød Pinse Cup nederst i denne klubnyhed. 
 
I Herre Klasse 6 spillede Hillerød GI Bordtennis sig til klubbens bedste resultat denne gang, idet Ayad Khalib vandt rækken i fornem stil med lutter sejre. Stort tillykke til Ayad! 
 
Klubbens ungdomspillerne spillede sig også flot på podiet.  
 
I Yngre Drenge C mødtes vore 2 medaljetagere desværre ud fra lodtrækningen i semifinalen hvilket betød, at kun vinderen Mikkel Holm, kunne komme i finalen. Det var dog ikke en nem vej til finalen idet Emil Thais Christesen gav Mikkel kamp til stregen i en spændende 5 sæts semifinale. 


I finalen blev der endnu mere spænding for Mikkel i en kamp der svingede frem og tilbage inden hjemmebanefavoritten Brunon Nowak kunne trække sig sejrrigt ud 11-9 i femte. Mikkel fik dog i den grad presset Brunon helt i gulvet i flere sæt (2/11,11/8,14/12,3/11,11/9). 


 
I Drenge C landede Valdemar Høyer Pedersen lige uden for medaljerækken efter flot at have spillet sig videre fra puljen og i A slutspillet. Her blev den senere finalist Zacharias Al-Moalem (Brøndby BC) dog for stor en mundfuld. 


Weekendens udvalgte resultater: 
 
Herre Klasse 6   
Ayad Khalib – Guld  
Michael Kastberg – 5. plads  
  
Yngre Drenge C  
Mikkel Holm - Sølv  
Emil Thais Christesen – Bronze  
  
Drenge C  
Valdemar Høyer Pedersen – 5. plads  
  
Drenge D   
Mikkel Holm - Bronze   
Emil Thais Christesen – 5. plads  
  
Junior B  
Magnus Lophaven – 5. plads  
Marcus A Jensen – Bronze (B-Slutspil)  

Se alle RESULTATER fra Hvidovre DMA Cup HER 



HILLERØD PINSE CUP 4. - 6. JUNI 2022 
 
Find Invitationer til Hillerød Pinse Cup og sæsonens øvrige sidste stævner på vores Stævneside HER 
 
DIREKTE TILMELDINGSLINK HILLERØD PINSE CUP 

Tilmeld dig også Facebook Begivenheden for Hillerød Pinse Cup HER




AF: Louis de Voss





Klubnyheder