Klubnyheder

Marcus er Dansk Mester for hold i Drengeligaen

22.05.2023

Hillerød GI Bordtennisklubs Marcus A Jensen afsluttede søndag holdturneringsæsonen med et Dansk Mesterskab.  
 
Sammen med sit hold fra Hvidovre Bordtennisklub, hvor Marcus har spillet med på B-licens, vandt holdet overbevisende finalen i Drengeligaen med 8-3 over puljevinderne fra Frederiksberg BTK. 
 
På holdet spillede Hvidovres Anton Christensen, Marcus A Jensen (B-licens), Malik Severinsen (B-licens) samt Hvidovres Villads Bergholt. Coach i weekenden var Oliver Berntsen. 
 
Vi ønsker Marcus og Hvidovre kæmpe tillykke med mesterskabet. 


 
Du kan opleve Marcus, og en masse andre af Danmarks bedste bordtennisspillere, live i Royal Stage nu i weekenden, hvor Marcus naturligvis deltager som Hillerød GI Bordtennisklub spiller i klubbens Pinse Cup. 


 
Se resultater fra holdturneringens finale HER. 
 
 
 
AF: Mathias Jensen / Louis de Voss 

Klubnyheder