Klubnyheder

Marcus til tops i Brøndbyhallen

18. marts 2019, 21.49

I går søndag var HGI Hillerød Bordtennisklub repræsenteret med 4 spillere til stævnet i Brøndbyhallen, og alle nåede podiet. 

Marcus Ahrenholt Jensen spillede sig helt til tops i Drenge D (og samtidig Puslinge B)


Brøndbys stævne har tidligere år været velbesøgt af Hillerød spillere, men i år hvor vores vigtige kegleturnering havde kaldt på hjælp i samme weekend, var kun Albert Wolfsberg, Dominykas Samuolis, Magnus Lophaven og Marcus A Jensen afsted efter at Kegleturneringen var afviklet. 
 
Til gengæld nåede alle vore spillere at komme på podiet, stort tillykke med det! 
 
Bedst gik det for Marcus som fornemt spillede sig helt til tops hos de “ældre” drenge i Drenge D rækken. 
Marcus brillerede sig gennem rækken, og tabte på dagen kun et enkelt sæt idet han besejrede Romeo Jul Thomsen (Amager) med 3-1 i finalen.  
Oprindelig var Marcus tilmeldt Puslinge B rækken, men da der kun var 3 tilmeldte spillere her, blev rækken slået sammen med ovennævnte Drenge D. Således endte Marcus faktisk med at vinde både Puslinge B og Drenge D, stærkt af unge Marcus! 

Der kigges langt efter Marcus med sin fine pokal fra Drenge D (og Puslinge B) rækken (Foto: Mathias Jensen)


I en alle mod alle pulje i Åben Række 3 mødte Dominykas og Albert hinanden, og det blev her Albert der trak det længste strå i nogle tætte sæt med omboldeDominykas landende herefter på en 3. plads mens Albert nåede næsten til tops med en 2. plads i rækken som blev vundet af noget ældre, 49-årige Kasper Friis som havde taget den lange tur fra Århus (SISU). Ingen skam at tabe til en der er ældre end en selv, men alligevel ærgerligt idet Albert lykkedes med at presse Kasper helt til 9-11 i femte sæt. 

Albert Wolfsberg nåede 2 gange at spille sig til Sølv-placeringer


I Yngre Drenge A vandt Albert flot puljen og spillede sig herefter hele vejen til finalen, hvor han dog blev overvundet af Oliver Skouboe Berntsen fra Hvidovre. Endnu en flot 2. plads til Albert. 
 
I Yngre Drenge C spillede vores Pointstævnespecialist Magnus Lophaven sig flot igennem en alle mod alle pulje, og tabte på dagen kun en enkelt kamp til Brøndbys Marco Voong, hvorfor det endte med en fornem 2. plads til Magnus. Magnus viste derved at formen er tilstede til Pointstævnefinalen sidst i marts, og vi er rigtig glade for at se at han da også allerede har tilmeldt sig det store finalestævne mellem Pointstævnekredsene. 
 

Magnus Lophaven deltog i Yngre Drenge C. Han vandt 5 kampe, tabte 1 og det rakte til en flot 2. plads (Tak til Anita Lophaven for foto)


RESULTATER: Se alle resultater fra Brøndby Stævnet på Bordtennisportalen HER.  
 
KOM MED PÅ SOMMERLEJR:    
ALLE UNGDOMSSPILLERE INCL POINTSTÆVNESPILLERE - HUSK AT DET ER TID TIL AT TILMELDE JER TIL KLUBBENS SOMMERTRÆNINGSLEJR I FREDERIKSBORGCENTRET, hvor der stadig er pladser, husk 'først-til-mølle"-tilmelding  - LÆS MERE HER. 
 
ER DU OGSÅ BLEVET FRISTET TIL AT DELTAGE I STÆVNER I DEN KOMMENDE TID, SÅ ER HER NOGLE FÅ UDVALGTE MULIGHEDER:
 
DM i Rating Odense 23. marts   
Ratingopdelt stævne på én dag i Odense hvor du kan spille både single- og double, er sikret min. 4-5 kampe, og kommer til at spille mod andre unge som ældre spillere på samme niveau som dig.   
Tilmelding senest på onsdag den 20. marts HER  

Pointstævnefinalen 30. - 31. marts
Har du spillet bare ét Pointstævne i løbet af sæsonen er du kvalificeret til at deltage i sæsonens højdepunkt, den store superweekend i Valbyhallen med bl.a. Pointstævnefinalen. Læs mere om hvordan du kommer med HER, og husk at tilmelde dig via Bordtennisportalen senest onsdag den 27. marts HER.
 
Vestegnens Sommerstævne 1. - 2. juni 
Vestegnen har varslet at de igen afholder sommerstævne for alle niveauer (oplagt for jer der spiller Pointstævner). Stævnet lægges på Bordtennisportalen inden længe. 
   
Få hjælp til at tilmelde dig via Bordtennisportalen, og få et overblik over alle stævnemuligheder HER.    
På denne side vil du også kunne finde link til vore oversigtsark med "HGI TILMELDTE" spillere, og hvem du kan kontakte i tilfælde af spørgsmål.     

AF: Louis de Voss. 
 
 
 
 
 
 

Klubnyheder