
I sidste weekend blev der sejret i Virum Cup hvor bl.a. Per, Benny og Ole deltog, og i den kommende weekend 28. - 29. februar går det så løs med ØM for ALLE - LÆS mere herunder om resultater i Virum, og DRIVE-IN PLADSER i ØM.
VIRUM CUP
Det blev til en flot sejr i Ungdom Elite til Theodor Rode von Essen efter en finale mod den lokale helt Mathias Kirchhecher (Virum). Theo skulle lige i gang og taber 1. sæt 8-11, men vinder så sikkert de næste tre
(11/3,11/4,11/7).
I Hr Kl 4 blev det til 1/8-dels finaler i A slutspillet til Per Andresen og Benny Haas-Madsen, mens Ole Nørgaard denne gang tog sejren i B-slutspillet. På billedet ovenfor var alle helt klar til en hyggelig dag i hallen – en stor tak til Ole for at dele billedet.
Selvsamme Per og Ole tog sig af henholdsvis Sølv og Bronze i Hr Kl 5.
I Hr Kl 7 blev det til ¼-finale til Jacob Witt Hansen, og en 3. plads i B-slutspillet til Jørgen Kanters.
Se alle RESULTATER fra Virum Cup HER
.

ØM FOR UNGDOM, SENIOR & VETERAN I ALLERØD.
I morgen lørdag den 28. februar starter de Østdanske Mesterskaber (ØM) for ALLE, hvor der er rækker for alle aldersgrupper og niveauer. Lad dig ikke snyde af navnet, her kan I ALLE finde en række at spille, og så er det jo ‘lige rundt om hjørnet’.
Der er stadig DRIVE-IN PLADSER i en del rækker, så har du endnu ikke fået tilmeldt dig, men er frisk på en hyggelig bordtennisevent, så tag et kig i Programmet, og tilmeld dig i dag.
DRIVE-IN:
Henvendelse vedr. drive-in skal ske til Rune Risgaard på mail:
ruri@bordtennisdanmark.dk.
Ved anmeldelsen skal klub, navn og fødselsdato angives. Anmeldelsen er først
gældende, når betaling er sket (rækkepris + mikro gebyr + driveingebyr)
Ratingtal for spillere på drive-in kontrolleres efter opdateringen d. 13. februar.
AFBUD & SPØRGSMÅL:
Sendes til Rune Risgaard, Mail ruri@bordtennisdanmark, Tlf. 23347314
Tillykke med placeringerne i Virum Cup, og rigtig god fornøjelse i weekendens ØM.
AF: Louis de Voss.