Klubnyheder

Pointstævnedatoer er klar - Tilmeld dig NU

26. oktober 2019, 20.53

Østdanmarks Bordtennis Union - ØBTU har nu fastlagt datoer og steder for sæsonens Pointstævner i Kreds 1, som HGI Hillerød Bordtennisklub tilhører. Pointstævnerne er GRATIS for HGI medlemmer, og er den helt rigtige måde at komme ud og prøve at spille rigtige bordtenniskampe hvis du er helt ny/lettere øvet ungdomsspiller.

Pointstævnekoordinator Helle Brodersen har i samarbejde med ØBTU, og repræsentanter for de øvrige klubber i Hillerøds Kreds 1, fundet frem til hvilke dage vi afholder Pointstævner på hjemmebane i Frederiksborgcentret, og hvilke dage vore spillere drager mod Lillerød, Jægerspris og Helsingør.

Det hele fremgår af Holdsports Pointstævneside HER.

Spiller du på et af U holdene beder vi dig venligst om at læse ovenstående, og hurtigst muligt tilmelde dig til at deltage i de GRATIS Pointstævner, også selvom du først ønsker at deltage fra Runde 2 eller senere. 

Årsagen til at vi ønsker hurtig tilmelding er, at klubben skal nå at indløse din spillerlicens, og trænerne skal vurdere de enkelte spilleres startniveau for at få de mest spændende og fair kampe.

Læs som nævnt alle informationer via linket ovenfor, og tilmeld dig derefter direkte pr. mail til klubbens Pointstævnekoordinator Helle Brodersen på mail Helle@3450.dk  

I bedes ved tilmelding angive følgende oplysninger:  

Spillers Navn
Adresse
Telefon
Født dd-mm-yyyy
E-mail

Vi glæder os rigtigt meget til at byde dig velkommen til endnu en helt fantastisk Pointstævnesæson som byder på følgende stævner:

1: Sø.10/11 kl.10.00      Lillerødhallerne, hal 4, Allerød
2: Sø.01/12 kl.10.00      Kignæshallen, Jægerspris
3: Lø.14/12 kl.10.00      Frederiksborgcentret, Hillerød
4: Lø.25/01 kl.10.00      Familiecentret Løvdal, Helsingør
5: Lø.22/02 kl.10.00      Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
6: Lø.21/03 kl.10.00      Frederiksborgcentret, Hillerød 

POINTSTÆVNE INFO FLYER 2019-20

AF: Helle Brodersen / Louis de Voss.

Klubnyheder